Om Legosnak
Legosnak er en af vores måder, som far og søn, at tilbringe kvalitetstid sammen på. Jeg elsker at lytte til min søns undren om verden og sammen undersøge alt muligt spændende.
Jeg synes også, det er en dejlig tanke, at vi optager nogle af vores samtaler, så vi kan genhøre dem senere i livet og dermed bevare minderne om nogle af de samtaler, vi har haft i hans opvækst.
Hvis I har lyst må i gerne lytte med.
P.S "Legosnak" refererer ikke til selve legoklodserne, men snarere til den samtale, der opstår, mens man er engageret i en fælles aktivitet. Det er det punkt, hvor man ikke altid er helt bevidst om, hvad man siger, men man snakker bare, fordi man er fokuseret på aktiviteten og alt muligt andet end at tale.

Nyeste Episoder:
-
Episode 14: Hvorfor lugter prutter?
I dagens afsnit skal vi snakke om noget, som ALLE gør – men som mange synes er lidt pinligt... nemlig at prutte! 💨 Har du nogensinde undret dig over, hvorfor prutter lugter? Hvorfor nogle lugter værre end andre? Og hvad der egentlig sker inde i maven, før en prut slipper ud? Vi tager på en sjov og spændende rejse ind i kroppen og møder de små bakterier, der laver gas – bogstaveligt talt!